Fjordens Frøkener

 
 

Aalborgs nyeste kor for kvinder der aldrig har sunget i kor før, men som ønsker at være en del af et fællesskab, hvor der ikke kun bliver sunget men også danset og klappet.

Koret startede i efteråret 2019 og består lige nu af 10 sangerinder, som alle kommer med forskellig baggrund indenfor kor, hvor nogle har sunget i kor i mange år - og andre aldrig har prøvet det.
Liv har fra starten haft fokus på at udfordre alle sangerne uanset niveau, og repertoiret udvikler sig i samarbejde med koristerne, som har stor indflydelse på, hvad der bliver sunget i koret.

Koret søger lige nu sangerinder, så hvis du har en drøm om at lære at synge sammen med gode kvinder, så kom og vær. Det er hver mandag kl. 16.45 - 18.30 i Nordkraft i Aalborg.